Der er stejle skrænter og udsatte strækninger på Mount Rinjani, men ikke dramatiske lodrette klipper, som man skal navigere langs ad de almindelige trekkingruter. Den mest udsatte strækning er toppryggen, som er smal nok til, at man skal gå forsigtigt, og den har stejle skråninger, der falder væk på begge sider. Det er ikke en klippe i teknisk forstand, men det er udsat nok til, at den, der har alvorlig højdeskræk, kan finde den ubehagelig.
Vores guider er erfarne i at hjælpe vandrere gennem denne strækning, og de ved, hvordan de yder tryghed og fysisk støtte, hvis det er nødvendigt. Andre steder på de almindelige ruter går stierne generelt på skråninger snarere end langs klippekanter. Der er stejle partier, især på nedstigningen fra kratergrænsen til søen, hvor et fejltrin kan føre til et alvorligt fald ned ad skråningen.
Men det er ikke klippevandringer, og vores guider håndterer dem ved at styre tempoet, vælge sikre linjer og rådgive kunderne om, hvor de sætter fodderne. Det vulkanske terræn i sig selv skaber stejle skråninger og skrænter visse steder, og derfor lægger vi vægt på ordentligt fodtøj og vandrestave.
Hvis du har alvorlig højdeskræk eller tidligere har haft panikanfald på udsatte steder, bør du drøfte det med os, før du booker. Toppryggen kan udløse den frygt, og selvom vores guider er støttende, kan de ikke fjerne eksponeringen.
Hos Lombok-Indonesia.org er vi ærlige om disse strækninger, så du kan træffe en informeret beslutning. For de fleste vandrere uden højdeskræk føles de udsatte strækninger spændende snarere end skræmmende, især når en guide står ved siden af dig.

