Ja for udskiftelig masse, nej for alt, du ikke har råd til at miste, og beslutningen bør træffes med din guiden aftenen før, ikke improviseres kl. 02:15 i mørket. Topstigningen fra Sembalun randen starter omkring kl. 02:30, og lejren vil stå ubemandet i flere timer, mens din gruppe klatrer, så hvad du efterlader, og hvordan du efterlader det, betyder noget.
Listen over, hvad du bærer, er kort og ikke til forhandling: dit pas og kontanter, medicin inklusive eventuel allergibehandling, din telefon, en pandelampe, vand og dine varme- og regnlag. Alt andet, ekstra tøj, soveposen, din duffel, toiletartikler, er en rimelig kandidat til at blive i teltet. Helt lukket, inde i teltet frem for i forkammeret, med intet madduftende synligt gennem netvæven. Luk det indre og presenningen, og tag snackposen med, for mad er det eneste, der absolut bliver undersøgt af lejrens makakaber, mens du er væk.
Spørgsmålet, folk glemmer at stille, er, hvem der bliver. Ved mange afgange bliver en porter eller assistent tilbage i lejren, hvilket er en del af, hvorfor telte og lejrudstyr stadig er der, når du vender tilbage, og vores mandskab arbejder normalt sådan. Men lejrtilstedeværelse er en operationel detalje, ikke en garanti, du stille kan antage, så aftal det eksplicit: hvem bliver, hvad holder de øje med, og er dit telt specifikt overvåget eller blot lejren som helhed. Et mandskabsmedlem i lejren er en bekvemmelighed og en afskrækkelse, ikke en safeboks.
Vores faste briefing til gæsterne er den ærlige version: vi har næsten altid nogen i lejren, vi har aldrig haft et alvorligt tyveriproblem, og vi siger alligevel til alle, at de skal tage deres dokumenter og medicin til toppen. Bjerget har en måde at teste antagelser på, og topstigningen er sikrere med en let pakke af essentials på ryggen end med en nagende tanke om, hvad du efterlod i et ulukket telt.

