Ja, langhalede makakaber er almindelige på de nedre stier, især i de skovklædte områder nær Senaru og Sembalun. De har gennem års menneskelig tilstedeværelse lært, at vandrere ofte bærer mad, og at den kan være let tilgængelig.
Disse aber er intelligente, opportunistiske og helt uforfærdede over for mennesker. Det gør dem sjove at iagttage, men til tider frustrerende, hvis de plyndrer en uovervåget snackpose eller åbner et rum, der ikke er helt lukket. De er ikke aggressive i betydningen at angribe mennesker, men de snupper mad fra åbne hænder eller ulukkede rygsække med forbløffende hastighed, hvis de får chancen. Nogle gange arbejder de endda i små grupper, hvor én skaber en afledning, mens en anden går efter maden.
Vores guider hos Lombok-Indonesia.org instruerer vandrere i abernes adfærd og sørger for, at al gruppens mad opbevares i lukkede beholdere, som bærerne bærer. Hvis du møder aber på stien, så fortsæt med at gå i normalt tempo, hold maden skjult og undgå direkte øjenkontakt, som aberne kan opfatte som en udfordring. Det er stærkt frarådet at fodre dem, fordi det skaber afhængighed og aggression.
Et kort aben-møde er typisk et højdepunkt på den første dags vandring, et øjeblik af vild natur i Indonesien, der føles eventyrligt uden at være truende.

