Slanger findes på de nedre skråninger, især i de skovklædte områder under kratergrænsen, hvor løvstrøet og væltede træstammer giver et godt levested. Men observationer er sjældne, og de arter, der findes, anses ikke for farlige for mennesker.
Indonesien har en enorm mangfoldighed af slanger, og Lombok har sin andel af ikke-giftige kvælerslanger og let giftige arter med bagudvendte hugtænder. Ingen af dem udgør en stor trussel for opmærksomme vandrere, der har ordentlige støvler på og holder øje med, hvor de træder. De øvre vulkanske skråninger over trægrænsen er for kolde og golde til slanger, så et eventuelt møde ville ske på første dag i de varmere skovzoner.
Vores guider hos Lombok-Indonesia.org har gået disse stier utallige gange tilsammen. Slangebid er ikke noget, de bekymrer sig om, forbereder sig på eller støder på regelmæssigt. Det fortæller dig, hvor sjælden risikoen virkelig er. De almindelige forholdsregler for trekking gælder: bær støvler, der dækker anklerne, pas på, hvor du placerer hænderne på sten eller trærødder, og undgå at vende store sten eller stammer med vilje.
En slange, hvis du ser en, er næsten altid mere bange for dig, end du behøver at være for den. Den trækker sig tilbage i krattet, længe før du kommer tæt nok på til et billede.

