Hvor hygiejniske er toiletterne på Mt. Rinjani?

Ærligt talt? De fungerer, men hygiejnisk er et ord, som ingen, der har brugt dem, ville vælge. Hulltoiletterne ved kraterkanten og søens lejrpladser er dybe huller med minimale privatlivsafskærmninger og ingen skylleanlæg, rindende vand eller regelmæssig rengøring af nogen art. I højsæsonen bliver de udsat for tung, konstant brug, og det er tydeligt.

Lugten kan være virkelig intens, især midt på dagen, når den tropiske sol rammer dem direkte og forstærker alt. Medbring dit eget toiletpapir, for forsyningerne løber helt sikkert tør, og det vil du ikke opdage på det forkerte tidspunkt. Håndsprit er afgørende, da der ikke er vand til at vaske hænderne bagefter. Nogle vandrere tager endda små pakker våde servietter med til ekstra rengøring.

Nogle foretrækker simpelthen at undgå faciliteterne helt og vente, til de er tilbage på stien, hvor de kan grave et ordentligt hul væk fra vandkilder og andre vandrere. Det er ikke glamourøst, men det er ofte mere behageligt end de fælles pit-toiletter, efter de har set nogle travle dage med brug.

Virkeligheden er, at Rinjani er et fjerntliggende vulkansk vildmarksområde, ikke en serviceret campingplads med vedligeholdelsespersonale. Toiletsituationen afspejler den virkelighed perfekt. Bærerne hos Lombok-Indonesia.org holder de generelle lejrområder rimeligt rene, men de kan ikke ændre de grundlæggende infrastrukturbegrænsninger, der følger af at operere på en aktiv vulkan uden rørledninger. Hvis du er virkelig kræsen over for grundlæggende toiletforhold, skal du vide det på forhånd og forberede dig mentalt. Det bliver ikke behageligt. Men de fleste vandrere synes, at det er en relativt lille pris at betale for en af de mest utrolige oplevelser i deres liv, og det gør det første varme bad tilbage i homestayet til den største luksus på jorden.