Er Mount Rinjani betydeligt sværere end kraturvandringen på Mount Ijen?

Ja, Rinjani er betydeligt mere krævende end kraturvandringen på Ijen, og tallene er ikke tæt på. Adgangen til Ijen fra Paltuding er cirka 3 kilometer til kanten, cirka 2 timer op ad bakke med cirka 2.000 fod stigning. Rinjanis målte tresdags toptraverse fra Sembalun til Senaru dækker cirka 33,74 kilometer med cirka 4.200 meter kumulativ stigning og når 3.726 meter.

Hvad hver tur kræver af dig adskiller sig i struktur. Ijen er én vedvarende opstigning, ofte udført om natten for det blå ild og daggry-søudsigten, efterfulgt af en nedstigning ad samme vej; at gå ned inde i krateret, hvor svovlfarer er reel bekymring, er en separat beslutning med egne risici. Rinjani er flere anstrengelser stablet: den lange gang til kantlejren på cirka 2.639 meter, et cirka 4-timers topforsøg før daggry på løs grusvold, nedstigningen til søen på cirka 2.010 meter og stigningerne og nedstigningerne på udgangsdagene. Ijen bruger dig én gang; Rinjani bruger dig vedvarende.

Flerdays-effekten er den reelle forskel for de fleste mennesker. På Rinjani sover du koldt i et telt, vågner i mørket på dag to eller tre og begynder at gå på ben, der allerede har lavet en fuld bjergdag. Fodpleje, lagpåklædning og tempo bliver daglige discipliner frem for en-morgen-bekymringer. Treakere, der fandt Ijen håndterbar, har normalt stigemotoren til Rinjani; det, de ikke endnu har bevist, er restitution og nedstigningstolerance over sammenhængende dage.

Og husk at tjekke Ijens svovl- og gasadvarsler inden din tur, for kanten kan lukke kortvarigt, hvis vinden driver gassen forkert. Det er en anden type risiko end Rinjanis højde og terræn, men begge bjerger belønner gæster, der følger de lokale myndigheders råd i stedet for deres egen tidsplan.