Er kraterkanten på Mt. Rinjani sikrere end toppen?

Ærligt talt, ja. Kraterkanten er generelt sikrere, fordi du har at gøre med mindre ekstrem kulde, ingen opstigning i mørke før daggry og en mindre stejl og mindre eksponeret sidste etape. Begge steder håndteres dog sikkert af vores erfarne guider hos Lombok-Indonesia.org.

Kanten ligger i lavere højde end toppen, hvilket reducerer den fysiske belastning fra både højde og temperatur. Stien derop er krævende, men indeholder ikke den løse vulkanske grus, der gør den sidste topkam farlig at gå på.

Ved kanten campes der på relativt fladt terræn med teltpinde slået i fast jord, mens toppen typisk kun er et kort stop til fotos, før man går ned, fordi eksponeringen og kulden gør det ubehageligt at blive længe. Vejret ved kanten er stadig uforudsigeligt og kan være blæsende, men der mangler den bidende, knoglekolde kulde, der er på toppen ved solopgang.

Set fra et risikostyringsperspektiv er det på kanten, at størstedelen af din tid på bjerget tilbringes. Der spises varme måltider, hviles i teltet, akklimatiseres og socialiseres med gruppen. Toppen er et kort, intenst tillæg, der varer måske en time.

For rejsende, der er usikre på deres kondition, har svært ved højder eller blot ønsker en mindre krævende oplevelse, tilbyder 2D1N Crater Rim-trekket hele Rinjani-campingoplevelsen og solopgangen uden toppens ekstra fysiske og psykologiske krav. Det er en helt gyldig måde at bestige dette bjerg på.